Skip til hoved indholdet
    Hjem 7. - 9. klasse Skolepatrulje på Tommerup Skole

Skolepatrulje på Tommerup Skole

Det at tage et ansvar for fællesskabet på og omkring skolen, er et vigtigt tema for os på Tommerup Skole, og vi italesætter ved flere lejligheder, hvad fællesskabet er for en størrelse, og hvad det gør ved os mennesker, når vi giver noget af os selv.

Efter flere års pause har vi til dette skoleår igen fået gang i vores skolepatruljer. Det er vores ældste elever fra 7.-9. kl., der bliver tilbudt, at være en del af skolepatruljen. Det er en fornøjelse at se, hvordan de ældste elever tager hånd om de yngre elever, og ved deres tilstedeværelse skaber tryghed i morgentrafikken omkring skolen.

Der skal lyde en stor tak til alle jer elever, der står ved fodgængerovergangen i både sol, regn og slud, for at skabe en god og tryg start på dagen for vores yngste elever. Vi glæder os til, at I senere på året skal indløse Jeres "løn" i fællesskab med skolepatruljer fra andre skoler i landet - god fornøjelse og tak!

Tommerup Skole
Stadionvænget 7
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 25

Nyttige links