Støtteforeningen
Vores børn er vores fremtid. De tilbringer en meget stor del af deres vågne tid på den lokale skole. Derfor er støtte og opbakning til skolen en vigtig faktor for at få skabt så god en skolegang for vores børn som muligt. Byens samlingspunkt er skolen, hvorfor det er vigtigt at inddrage skolen i det lokale engagement.
Formålet med Tommerup Skoles Støtteforening er at sikre støtte og lokal opbakning til Tommerup Skole og dets personale.
Vi arbejder for at engagere, motivere og inddrage forældrene i skolen, dets undervisning og diverse arrangementer, så alle får følelsen af at tage ejerskab i vores alle sammens skole.
Foreningen ønsker ligeledes at arbejde for, at skolen forbliver et vigtigt samlingspunkt og aktiv for alle borgere med tilknytning til lokalområdet. Derfor laver vi forskellige arrangementer på og omkring skolen – vi har for eksempel haft afholdt loppemarked – både udendørs og indendørs, gamer-night og malet bænkene i skolegården. Der er hele tiden nye idéer på tegnebrættet, og vi er altid klar til at modtage endnu flere. Hold godt øje med vores Facebook-gruppe for arrangementer.
Tøv ikke med at blive medlem af en aktiv og engageret forening! Jo flere medlemmer vi får, jo bedre er vi rustet til at opfylde foreningens formål til gavn for vores skole og vores lokalsamfund.