Skolen

Eksempler på handleplaner mod mobning

Når klasseteamet bliver opmærksom på en elev, som bliver udsat for mobning (her forudsættes, at den ansatte har opfyldt sine pligter i forhold til elever, som ikke trives) sker følgende:

 

  1. Klasseteamet afholder samtale med mobbeofferet og mobberen/mobberne i nævnte rækkefølge.(Se bilag 1)

  2. Ledelsen orienteres.

  3. Hvis det er nødvendigt afholder klasseteam og ledelse samtaler med forældre til både offer og mobber.

  4. Hvis klasseteamet skønner det, kan klasseteam og ledelse afholde et forældremøde for alle forældre i klasse. Dagsordenen for mødet bør være en orientering af forløbet og forventninger til forældrene i denne og evt. kommende sager. Det er vigtigt, at mødet er fremadskuende, så forældrene ikke hænger i fortiden, da det ikke er problemløsende, men snarere problemfremkaldende.

  5. Hvis klasseteamet skønner det, kan der ske henvendelse til ressourcecenteret på skolen for yderligere hjælp, såsom vidensdeling, samtaler med børn og et familieklasse-forløb.

  6. Både under og efter forløbet med at stoppe mobningen er det vigtigt at starte genopretningsarbejdet. Da mobning opstår ofte som et slags surrogat-fællesskab i grupper, hvor der ikke har mange positive ting, der binder gruppen sammen, er vigtigt at få et fællesskab bygget op omkring noget andet end mobningen.

  7. Ledelse og klasseteam evaluerer forløbet.




Samtaler mod mobning – forslag:

 

Klasseteamet anerkender at mobningen finder sted, og handler på det:

  1. Klasseteam/klasselærer afholder samtale med offeret: Hvem og hvor mange var med til mobningen, og hvornår og hvor fandt den sted. Det er vigtigt at signalere til offeret, at vi har hørt, hvad offeret siger.Der aftales en ny samtale hurtigst muligt. På den måde får barnet sovet på sagen. Erfaringen viser, at mobbeofre med tiden ofte kan have svært ved at fortælle, hvad der foregår. Det kan skyldes erfaringer fra tidligere tilfælde, hvor opfølgningen har været mangelfuld, eller det kan være følelsen af egen skyld. I begge tilfælde er det vigtigt, at den/de voksne får etableret en dialog med barnet, hvor barnet føler sig trygt.

  2. Klasseteamet vurderer, hvornår forældrene skal kontaktes.

  3. Hurtigst muligt afholdes en ny samtale med barnet.Idéen med samtalen er, at barnet (offeret) skal opleve, at den voksne hører, hvad barnet siger og handler på det. Barnet skal opleve, at det fra nu af er den voksnes ansvar, at mobningen stopper.Barnet skal fortælle sin version. Der skal snakkes om: Hvem deltog i mobningen, hvad kan ligge bag, hvad kunne offeret have gjort anderledes. Man kan evt. spørge offeret om, hvad han/hun vil gøre anderledes i forhold til mobberen? Hvad ønsker offeret fremover, og hvordan kan det ske? Hvad skal der til, for at du kan klare det? Det er vigtigt, at det er offerets formuleringer og forslag, der bliver skrevet ned, idet de kan bruges til fremtidige mål for offeret selv.  

    Der afholdes samtaler med mobberne. Samtalerne med mobberne foregår i forlængelse af hinanden.Klasseteamet lægger en strategi: Hvor mange fra klasseteamet/AKT deltager: Der overvejes i hvilken rækkefølge mobberne indkaldes, og hvilken samtalestrategi vi når længst med: Konfrontation eller samarbejde:Konfrontation: "X er ked af at gå i skole for tiden, og det er bl.a. pga. din adfærd/og det er du med til.samarbejde: X har det skidt, vil du hjælpe mig med, at X får det bedre?Når strategien er valgt, kaldes mobberne til samtale på én gang, men de bliver placeret i hver sit rum, da samtalerne finder sted med én mobber ad gangen. Dette giver hver enkelt mobber et større ansvar (Fælles ansvar = lille ansvar, personligt ansvar= stort ansvar). Man kan spørge mobberen om, hvad han/hun vil gøre anderledes i forhold til offeret? Hvad ønsker mobberen fremover, og hvordan kan det ske? Hvad kan du gøre, så du ikke mobber igen? Hvad skal der til, for at du kan klare de indgåede aftaler? Det er vigtigt, at det er mobberens formuleringer og forslag, der bliver skrevet ned.  I denne samtale skal det være tydeligt, at mobningen stopper øjeblikkeligt, og at aftalen er indgået med den voksne og ikke med mobberen. Det er vigtigt at gøre klart overfor mobberen, at det er handlingerne, der er problematiske, ikke personen.

  4. Der afholdes en samtale, hvor alle mobberne deltager:De indgåede aftaler læses højt. Mobberne bliver spurgt om aftalerne stadig gælder. Den voksne skal sikre sig, at mobberne har forstået alvoren i det her.

  5. Forældre orienteres:Alle parters forældre orienteres via telefonen og inddrages på en positiv måde, så de bliver medspillere. Der oplyses om deres barns samarbejdsvilje, så barnet bliver rost for dets ønske om at være med til at ændre på situationen. Der henvises til skolens trivselsplan, som ligger på skolens hjemmeside.

  6. Klasseteamet vender tilbage til offeret for at informere om, hvad der er sket i forhold til mobberne, og hvad der kommer til at ske, hvilke aftaler der er indgået osv. Den voksne kan sammen med offeret lave mål, som tager udgangspunkt i formuleringer fra tidligere samtale (punkt 3), så offeret har noget at arbejde videre med selv.Samtalen med mobberen og mobbeofferet ønskes foretaget uden, at de pågældende får opfattelsen af, at det er dem, der er skyld i mobningen. Det er ikke det samme som at mobberen m.fl. ikke skal ændre adfærd. Men eftersom årsagen er mønsteret, som mange børn og voksne har et ansvar for, kan man ikke fjerne dette ved at give en enkelt person skylden.

  7. Det er klasseteamets ansvar, at mobningen stopper. Derfor følges op på aftaler med begge parter. F.eks. kan man mødes med parterne 1 gang om ugen både hver for sig eller sammen, f.eks. i form af fællesmøde. Når parterne er klar, bliver der længere mellem møderne og til sidst finder de kun sted, hvis der er et behov. Husk at rose børnene!

  8. Det overvejes, hvorvidt hele klassen inddrages og informeres i forløbet afhængig af situationen. Klassen er evt. en del af et negativt mønster. Hvordan kan alle være med til at skabe balance igen?