Skolen

Forebyggelse af mobning

Forskning ( f.eks. eXbus, som er forankret på Århus Universitet) peger på, at det er vigtigt, at forebyggelse tager afsæt i en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang, der ikke blot fokuserer på foragt for den/ de, der mobber, men som producerer værdighed og mulighed for deltagelse og medansvar for alle parter.

Mobning kan ikke forebygges ved at fokusere på enkeltindivider, men skal forebygges ved at udnytte fællesskabets inkluderende kræfter. De voksne har et særligt ansvar i forhold til at sige fra over for mobning, blandt andet ved at reagere på det, når det foregår inden for egne rækker. Således er trivsel og social opførsel blandt de voksne meget afgørende for en mobbe-fri kultur for de børn og unge, som vi har ansvar for.

På Tommerup Skole er vores omgangstone præget af ligeværd, anerkendelse og gensidig respekt. Vi har en uformel tone og prioriterer trivsel for personalet højt. Vi er klar over, at det er de voksne, der har ansvaret for, at der gøres noget mod mobning, når det opdages.

Mobbefri skole kan vi ikke stemple os til, men vi kan på det skarpeste tage afstand fra mobning – sige klart fra og vise vejen mod gensidig anerkendelse og respekt for hinanden og fælleskabet.

Som forebyggelse bruger vi f.eks. klassemøder og trivselskurser til at bygge op om trivsel. Vi har en trivselspolitik, der tydeligt giver konkrete handlingsanvisninger på, hvad vi gør, når vi oplever tegn på dårlig trivsel.

Ledelse og LKT-vejleder deltager i hvert klasseteam med fokus på trivsel, herunder tegn fra Ministeriets årlige trivselsundersøgelse.

Vi har fokus på trivsel og fællesskab på vores forældremøder, idet vi er klar over, at forældres tilgang til mobning er af meget afgørende betydning. Vi taler om forældre som den usynlige klassekammerat, som har en afgørende, vigtig rolle i forhold til tale alle børn ind i fællesskabet. Forældre kan i meget høj grad præge stemningen om klassen, personalet og enkelte børn, både i ekskluderende og inkluderende retning. Forældre er meget betydningsfulde rollemodeller, som deres børn identificerer sig med, iagttager og lærer af.

Det er her også vigtigt, at de voksne, herunder forældre, involverer sig i, hvordan børn opfører sig på Nettet – idet de tekniske færdigheder hos børn kan være èn ting, men den kritiske og modne dømmekraft noget ganske andet.

Lærere og pædagoger arbejder med mål for klassernes trivsel og fællesskab, herunder retningslinier for god klasseledelse, der sikrer et trygt læringsmiljø for alle elever og personale. Det er afgørende, at personalet og ledelsen jævnligt reflekterer over egen og kollegers praksis i forhold til at vedligeholde og udvikle en inkluderende skole- og klassekultur.    

Skolebestyrelse og ledelse samarbejder om at understøtte en inkluderende og anerkendende skolekultur, der kan tage hånd om mobning, når/ hvis det forekommer. Dette foregår f.eks. ved at vores værdier er konkret oplevet stemning og adfærd på skolen og ikke blot ord. Det foregår også ved, at vi understøtter overgange i barnets liv, f.eks. mellem dagtilbud og skole, mellem skole og ungdomsuddannelse og øvrige overgange gennem skoleforløbet.

Skolebestyrelse og ledelse prioriterer, at både personale og særlige resursepersoner på skolen trænes og uddannes, således at vi har viden om mobning og digital dannelse, herunder viden om forebyggelse.