Skolen

Hvis du opdager, at dit barn mobber/driller og derfor er årsag til at et andet barn mistrives

Forældre er vigtige medspillere i indsatsen for at få stoppet børns mistrivsel

Det er derfor vigtigt, at du som forælder prøver at:

  • holde hovedet koldt, så du undgår at overreagere. Beskriv overfor dit barn, hvordan du ser situationen, og hvad du mener om den.

  • kontakte dit barns klasselærer straks i stedet for at vente til næste forældremøde, og beder klasselæreren om at følge op.

  • hjælpe med at forklare hvordan det barn, der ikke trives, må føle, så dit barn kan se, at det skal gøre det godt igen, på en eller anden måde.
  • være nærværende, opmærksom og bestemt, men også retfærdig, det har dit barn brug for. Afstraffelse er ikke løsningen, der gør problemet værre. I stedet kan det være en mulighed at inddrage nogle af barnets privilegier, hvis der er behov for konsekvens.
  • selv at reflektere over det, der er sket og kigge på sig selv. Kan jeg gøre noget for, at det ikke sker igen?
  • forsøge at hjælpe dit barn med at finde andre måder at løse konflikter på.