Skip til hoved indholdet
    Hjem Vores værdigrundlag Trivsel og antimobbepolitik

Trivsel og antimobbepolitik

Her kan du læse skolens trivsels- og antimobbepoitik

Tommerup Skole har mål om, at få alle børn til at trives i skolen hver dag.

Derfor har vi lavet en trivselsplan, hvor vi sætter fokus på trivslen, for dermed at forebygge mobning. Planen er blevet til i samarbejde mellem børn, forældre, personale og skal betragtes som et dynamisk værktøj, der løbende skal kunne tilpasses vores hverdag.

 


Som en del af trivselsplanen, er der udarbejdet en handleplan mod mobning, der straks træder i kraft, hvis mobning alligevel skulle opstå.

  • Trivselsplanens målgruppe er alle personer, som er en del af og har deres gang på Tommerup skole, dvs. ansatte, elever, forældre og er derfor også gældende i skolens SFO.

  • Trivselsplanen forpligter eleven og alle parter om eleven, forældre, andre elever og skolens ansatte.

    Du kan læse trivsels -og antimobbeplanen i sin fulde længde ved at bruge disse links herunder, til mere målrettet læsning.

Trivsels- og antimobbepolitik

Vi arbejder ud fra følgende begreber og definitioner, som vi først vil sætte ord på:

Konflikt:

”En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige”.

 Drilleri:

”Har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt”.

 Generende drillerier:

En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerier mister karakter af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Kan have elementer af mobning i sig og er derfor et vigtigt forvarsel om mobning.

 Mobning:

”En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer på et sted, hvor den mobbede er nødt til at være”. Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark osv.Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting både i tale og skrift, herunder via sms’er, mails og andre sociale elektroniske medier (f.eks. facebook)Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen, rulle øjne eller ved at irritere eller såre.

Mobning er først og fremmest kendetegnet ved, at magten er skævt fordelt mellem de involverede - mobning er derfor ikke en konflikt og kan ikke behandles som en sådan.

Som forælder er man særligt forpligtet, fordi man har det overordnede ansvar og er følelsesmæssigt forbundet med sit barn. Derfor er forældre vigtige og helt nødvendige medspillere i arbejdet med trivsel.

Hvis du/I som forældre er utilfredse med noget vedrørende skolen, eller er uenige med en lærer eller pædagog på skolen, så er det bedst at henvende sig til rette vedkommende. Derefter til ledelsen på skolen.

Generelt er det sådan, at når børn oplever, at deres forældre er interesserede og blander sig i klassens liv, så skaber det glæde hos barnet og positive ringe i vandet, som er med til at styrke oplevelsen af fællesskab.

Du er som forælder forbillede for dit barn, og det er derfor vigtigt, at du støtter op omkring arbejdet med trivsel på skolen og husker, at du igennem tydelige handlinger og holdninger, er med til at markere overfor dit barn, hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er.

Det er vigtigt, at du som forælder:

  • Hjælper med til at vi alle taler pænt til hinanden og om hinanden. Også hvis I hjemme taler om klassekammerater – og deres forældre.

  • Er tolerant overfor andre mennesker. På den måde viser du dit barn, at der er andre måder at leve på end den i jeres familie, at vi ser forskellige ud, tror på noget forskelligt osv.

  • Støtter dit barn i at få flere bekendtskaber i klassen. Det er vigtigt for alle børn at få flere og gode relationer til sine klassekammerater. Det mindsker risikoen for mobning, og for at nogle klassekammerater bliver meget isolerede.

  • Støtter dit barn i, at det skal hjælpe andre. Det er derfor vigtigt at du tilskynder dit barn til at hjælpe den kammerat, der ikke kan hjælpe sig selv. Det er især håndsrækningen fra en klassekammerat, der bryder isolationen omkring den kammerat, der ikke trives. Kast lidt ”guldstøv” ud på de andre……

  • Bakker op omkring sociale arrangementer i klassen, fordi det styrker sammenholdet i klassen ,og giver god næring til relationer børnene imellem. Forældreopbakning er nødvendig, hvis det sociale liv i klassen skal lykkes. Det er derfor afgørende at både børn og forældre bakker op omkring de konkrete initiativer som tages af klassens lærere, pædagoger og eks. klasseråd.

 

I forhold til børnefødselsdage er det vigtigt, hvad du som forælder signalerer. Alle børn vil gerne have en god fødselsdag.


Derfor er det vigtigt at man som forælder giver alle invitationer til børnefødselsdage lige høj prioritet, og sørger for at ens barn, så vidt muligt, tager med til alle fødselsdage.

Det signalerer, at man gerne vil hinanden og at man respekterer sine klassekammerater.

Det er en god ide, at man i klassen laver en fødselsdagspolitik, som sikrer, at alle, ingen, alle piger eller alle drenge inviteres. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn. Selektive fødselsdagsinvitationer markerer manglende respekt for klassen, som et fællesskab og kan være medvirkende til at nogle børn kommer til at opleve sig som holdt udenfor og ekskluderet, derfor er det ikke noget som vi som skole synes er befordrende for fællesskabet.

Trivsel hos barnet/eleven er forudsætningen for, at det har et godt liv og dermed et godt skoleliv.


Et barn som trives:

  • Er grundlæggende tilfreds og overvejende glad for at gå i skole.

  • Oplever sig som en del af fællesskabet.

  • Har relationer/kammerater.

  • Ser muligheder og ikke kun begrænsninger.


Forudsætningen for børn, der trives er:

  • At det har tydelige voksne omkring sig som det kan aflæse, som har positive forventninger til det, stiller krav til det, giver det hjælp, støtte og opmuntring. Det skaber tillid, styrker barnets tro på sig selv og giver den voksne mulighed for at opbygge en fortrolighed med barnet.

  • At barnet lærer at løse konflikter, på fredfyldt vis, så den anden part ikke tromles, og uden altid selv at skulle have sin vilje. Konflikter er en naturlig del af livet og opdragelsen, men også noget som barnet kan og skal lære.

Som forælder vil man formodentlig selv gennemgå et bredt spektrum af følelser som for eksempel: hjælpeløshed (der er intet du kan gøre), vrede (du vil måske have hævn), du er bekymret for dit barns velbefindende, forvirret (du ved ikke, hvad du skal gøre), tristhed eller fornægtelse.

Det er naturlige og forståelige reaktioner. De hjælper bare ikke dit barn med at komme videre.

Derfor er det vigtigt at forsøge at bevare roen og tænke tingene igennem, så man ikke handler i affekt, men i stedet velgennemtænkt.

 

Derfor er det vigtigt for dit barn, at du som forælder:

  • holder hovedet koldt, så du undgår at overreagere

  • henvender dig til klasselæreren/ pædagogen eller lærerteamet ( og ikke venter til næste forældremøde eller skole-hjemsamtale). Der skal i fællesskab findes løsninger, så dit barn igen kan komme i trivsel og evt. konflikter kan blive løst. Lærerne/ pædagogerne kan ikke gøre noget, før de kender problemet.

  • tager problemet alvorligt og anerkender det.

  • forsøger at give barnet en tro på, at det kan klare den svære situation. Selvværdet kan styrkes ved værdsættelse og nærvær.

  • tager dig god tid til at tale med barnet og spørge ind til dets fortællinger, så han eller hun får ”læsset” det hele af. Det er vigtigt at lytte tålmodigt.tager barnet alvorligt, og undgår at negligere eller overreagere. Det er vigtigt ikke at komme med handlingsforslag, som opfordrer til at såre eller skade andre. Når man er vred, kan man let komme til at reagere med at sige: ”du skal bare gøre gengæld, svare igen eller slå tilbage”, men det optrapper bare konflikten og er langt fra en løsning på problemet.

  • løfter skylden væk fra dit barns skuldre. Ingen børn ønsker at være udenfor fællesskabet.

  • lader barnet foreslå løsninger på problemet.

  • ikke overbeskytter barnet, da en overbeskyttende holdning fra forældrenes side kan komme til at øge barnets isolation i forhold til kammeraterne og skabe en binding til de voksnes verden, der faktisk gør det vanskeligere at oprette varige kontakter med jævnaldrende

Forældre er vigtige medspillere i indsatsen for at få stoppet børns mistrivsel

Det er derfor vigtigt, at du som forælder prøver at:

  • holde hovedet koldt, så du undgår at overreagere. Beskriv overfor dit barn, hvordan du ser situationen, og hvad du mener om den.

  • kontakte dit barns klasselærer straks i stedet for at vente til næste forældremøde, og beder klasselæreren om at følge op.

  • hjælpe med at forklare hvordan det barn, der ikke trives, må føle, så dit barn kan se, at det skal gøre det godt igen, på en eller anden måde.
  • være nærværende, opmærksom og bestemt, men også retfærdig, det har dit barn brug for. Afstraffelse er ikke løsningen, der gør problemet værre. I stedet kan det være en mulighed at inddrage nogle af barnets privilegier, hvis der er behov for konsekvens.
  • selv at reflektere over det, der er sket og kigge på sig selv. Kan jeg gøre noget for, at det ikke sker igen?
  • forsøge at hjælpe dit barn med at finde andre måder at løse konflikter på.
  • Vi vil gerne, at alle taler i en positiv tone til hinanden, og om hinanden, på en måde, så det er rart at være på Tommerup skole. Det gælder både ansatte, elever og forældre, samt gæster. Det er vores fælles ansvar at sørge for at det sker.

  • Ved forældremøder kan klassens trivsel behandles. Forældrene aftaler rammer for f.eks. legeaftaler i fritiden, telefonkæde blandt forældre, private fester, afholdelse af fødselsdage i klassen og sidste skoledag for 9.kl.

  • På afdelingsmøderne er der erfaringsudveksling om elevernes generelle trivsel. På klasseteammøder diskuteres, hvilke trivselsfremmende foranstaltninger, man gør ude i klasserne.

  • Klasseteamet orienterer ledelsen, hvis der er børn i klassen, der er i alvorlig mistrivsel.

  • Klasseteamet har pligt til at arbejde med klassens sociale liv. Minimum en gang om året skal klassen arbejde med social træning, klassetrivsel.dk eller andre lignende materialer.

  • Sociale spilleregler kan være et nyttigt element i arbejdet og opfølgningen på klassens trivsel.

  • Lærerne opfordrer til, at forældrerådet i hver klasse afholder mindst et socialt klassearrangement med lærer- og forældredeltagelse. Målet er, at alle børn i en klasse deltager – også selvom deres forældre skulle være forhindret i at deltage

  • AKT afholder trivselskurser på 1., 4., og 7. årgang for klassernes børn, forældre og lærere.

  • Gårdvagten skal være aktivt synlig og konfronterende, og opmærksomhedskrævende situationer formidles til den næste gårdvagt og klasselærere. Positiv omtale/tiltale/omgang med klassen/eleverne.

På Tommerup Skole har ledelsen pligt til:

  • at medvirke som problemløser, hvis et klasseteam henvender sig vedrørende trivselsproblemer i klassen. Dette kan ske i form af sparring, deltagelse i samtaler og møder etc.
  • at klæde personalet på, så de er uddannet til at påtage sig de nødvendige opgaver. Dette kan ske i form af videreuddannelse, kurser og timer til videreudvikling.

 

På Tommerup Skole har vi som ansatte pligt til:

  • at prioritere trivslen på Tommerup Skole højt.
  • at fremme ved eget eksempel en god omgangsform og  tone
  • aldrig at gå forbi en elev, der er ked af det. Vi stopper op og hører, hvad der er i vejen og inddrager om nødvendigt elevens klasselærer i sagen.
  • at tale med den elev, der ikke trives og tilstræbe, at samtalen fortsætter ved en fortrolig og kendt voksen, f.eks. klasselærer.
  • at alle voksne - forældre, lærere og pædagoger - reagerer øjeblikkeligt, hvis de i deres daglige gang på skolen bliver vidne til, at et barn udsættes for trusler, groft krænkende sprogbrug, fysiske overgreb eller anden form for nedværdigende behandling.
  • at gribe ind overfor smådrillerier, hvis ikke alle involverede parter finder drillerierne i orden.
  • at inddrage resurser så som ledelse, resursecenter, PPR, Familiehus og andre professionelle aktører, hvis det skønnes relevant.

 

Derudover at holde øje med følgende signaler hos eleverne:

  • bliver passiv, trækker sig ud af fællesskabet.
  • går for sig selv og er alene i frikvartererne
  • søger megen voksenkontakt.
  • går tilbage i udviklingstrin.
  • udviser ringe selvværd og selvtillid.
  • kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket.
  • kommer for sent eller udebliver fra undervisningen.
  • mister eller får ødelagt ting, tøj o. lign.
  • klarer sig dårligere fagligt.
  • er bange for at gå i skole.

På Tommerup Skole opfordres elevrådet til at:

  • arbejde med emnet trivsel på skolen hvert år
  • spille en aktiv rolle i forhold til elevers trivsel
  • medvirke til styrkelse af sammenhold og venskaber på Tommerup Skole, f.eks. ved arrangementer, idrætsdage, venskabsklasser, emner på kryds og tværs
  • diskutere elevrådets medvirken til yderligere tiltag fra elevrådets side. F.eks.:
  • medvirke til ”De ti bud”, der handler om elevrådets definition af, hvad en god kammerat er, og hvad man kan have af forventninger til ens klassekammerater. ”De ti bud” kan underskrives af elevrådet og tages op/diskuteres i klassens time.
  • medvirke til udarbejdelse af ”Elevernes eget reglement”, der skal handle om hvad eleverne kan gøre, for at medvirke til trivsel på skolen
  • medvirke til udvikling af trivselspatruljer, legepatruljer osv.

Mobning foregår både blandt børn, unge og voksne. Mobning er ikke blot knyttet til den/ de, der mobber eller den/ der bliver mobbet. Mobning er knyttet til gruppen og omfatter også tilskuere og medløbere.

Mobning kan være direkte og synlig ved f.eks. udstødelseshandlinger eller direkte forfølgelse. Det kunne være, hvis en person gentagne gange blev slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på de sociale medier.

Der kan også være den mere tavse form for mobning, som kunne være skjult udelukkelse, f.eks. hvis kammerater/ kolleger går, når en bestemt person kommer, vender øjne, hvisker eller systematisk ikke liker en person på de sociale medier.

Mobning handler om en magtubalance, som finder sted i et fællesskab, hvor alle har ret til at være og er nødt til at være, f.eks. i skolen.  

Mobning og chikane på nettet, digital mobning, hænger ofte sammen med mobning, som foregår på f.eks. skolen eller et andet fællesskab.

Digital mobning:

Digital mobning giver nye muligheder for, at den/ mobbede kan opleve utryghed og uvished døgnet rundt – hvem har set hvad, f.eks. billeder og beskeder? Hvem er afsender? Mulighed for overskridelse af personlige grænser kan nemt opstå. Kropssproget mangler, så mulighed for misforståelse i toning er til stede.  

Vi bruger billeder mere og mere – og hurtighed på delingstasten gør, at vi først efterfølgende kommer til at tænke os om.  

Både i skolen og hjemme er vi nødt til at hjælpe vores børn og hinanden med hvordan vi færdes på Nettet, således, at vi lærer at begå os på Nettet på en sund og etisk forsvarlig måde. Seksuel mobning på Nettet er en særlig grov form for digital mobning.

Når/ hvis vi opdager mobning vil vi påtage os medansvar for at gøre noget ved det. Ofte står den/de, der oplever mobning i en sårbar situation – og måske endda i en situation, hvor den mobbede kan være bekymret for, om det hele bliver værre, hvis mobningen tages op. Derfor er det afgørende, at mobning tages alvorligt af alle parter.

På Tommerup Skole vil vi tage imod beretninger om mistrivsel og mobning – og fra starten tage det alvorligt. Vi vil afstemme vores indsats efter de erfaringer og den viden, som vi måtte have i hvert enkelt konkret tilfælde. Hver gang vil vi se mobning og trivsel i en kontekstuel ramme, der sigter mod fællesskabet.

Vi vil i de tilfælde, hvor vi bliver gjort opmærksom på eller oplever mobning, lave en plan for, hvordan vi får stoppet mobningen. Planen laves i tæt samarbejde mellem de involverede parter. Det vil ofte være vores LKT-vejleder, der er tovholder for denne plan.

Forskning ( f.eks. eXbus, som er forankret på Århus Universitet) peger på, at det er vigtigt, at forebyggelse tager afsæt i en inkluderende og fællesskabsorienteret tilgang, der ikke blot fokuserer på foragt for den/ de, der mobber, men som producerer værdighed og mulighed for deltagelse og medansvar for alle parter.

Mobning kan ikke forebygges ved at fokusere på enkeltindivider, men skal forebygges ved at udnytte fællesskabets inkluderende kræfter. De voksne har et særligt ansvar i forhold til at sige fra over for mobning, blandt andet ved at reagere på det, når det foregår inden for egne rækker. Således er trivsel og social opførsel blandt de voksne meget afgørende for en mobbe-fri kultur for de børn og unge, som vi har ansvar for.

På Tommerup Skole er vores omgangstone præget af ligeværd, anerkendelse og gensidig respekt. Vi har en uformel tone og prioriterer trivsel for personalet højt. Vi er klar over, at det er de voksne, der har ansvaret for, at der gøres noget mod mobning, når det opdages.

Mobbefri skole kan vi ikke stemple os til, men vi kan på det skarpeste tage afstand fra mobning – sige klart fra og vise vejen mod gensidig anerkendelse og respekt for hinanden og fælleskabet.

Som forebyggelse bruger vi f.eks. klassemøder og trivselskurser til at bygge op om trivsel. Vi har en trivselspolitik, der tydeligt giver konkrete handlingsanvisninger på, hvad vi gør, når vi oplever tegn på dårlig trivsel.

Ledelse og LKT-vejleder deltager i hvert klasseteam med fokus på trivsel, herunder tegn fra Ministeriets årlige trivselsundersøgelse.

Vi har fokus på trivsel og fællesskab på vores forældremøder, idet vi er klar over, at forældres tilgang til mobning er af meget afgørende betydning. Vi taler om forældre som den usynlige klassekammerat, som har en afgørende, vigtig rolle i forhold til tale alle børn ind i fællesskabet. Forældre kan i meget høj grad præge stemningen om klassen, personalet og enkelte børn, både i ekskluderende og inkluderende retning. Forældre er meget betydningsfulde rollemodeller, som deres børn identificerer sig med, iagttager og lærer af.

Det er her også vigtigt, at de voksne, herunder forældre, involverer sig i, hvordan børn opfører sig på Nettet – idet de tekniske færdigheder hos børn kan være èn ting, men den kritiske og modne dømmekraft noget ganske andet.

Lærere og pædagoger arbejder med mål for klassernes trivsel og fællesskab, herunder retningslinier for god klasseledelse, der sikrer et trygt læringsmiljø for alle elever og personale. Det er afgørende, at personalet og ledelsen jævnligt reflekterer over egen og kollegers praksis i forhold til at vedligeholde og udvikle en inkluderende skole- og klassekultur.    

Skolebestyrelse og ledelse samarbejder om at understøtte en inkluderende og anerkendende skolekultur, der kan tage hånd om mobning, når/ hvis det forekommer. Dette foregår f.eks. ved at vores værdier er konkret oplevet stemning og adfærd på skolen og ikke blot ord. Det foregår også ved, at vi understøtter overgange i barnets liv, f.eks. mellem dagtilbud og skole, mellem skole og ungdomsuddannelse og øvrige overgange gennem skoleforløbet.

Skolebestyrelse og ledelse prioriterer, at både personale og særlige resursepersoner på skolen trænes og uddannes, således at vi har viden om mobning og digital dannelse, herunder viden om forebyggelse.

Det er afgørende for at stoppe mobning, at vi samarbejder om det. Både professionelle og forældre skal og kan bidrage til at stoppe mobning. Det kræver, at vi har et ligefremt sprog om det og tillidsfuld adgang til hinanden.

Der er heldigvis både personer, som man kan henvende sig til og få hjælp og viden i form af undersøgelser og forskning, der fortæller om, hvad der virker bedst.

På Tommerup Skole har vi et beredskab i forhold til mobning. Man kan altid henvende sig til:

  • Klassens lærere og pædagoger
  • Elevrådet
  • Ledelsen, Thomas Nielsen og Kirsten Møller
  • Skolebestyrelsen, Laura G Andersen m.fl.
  • LKT-vejleder, Tine Leth
  • Samarbejdsparter som f.eks. sundhedsplejerske, skolepsykolog og socialrådgiver.

Når klasseteamet bliver opmærksom på en elev, som bliver udsat for mobning (her forudsættes, at den ansatte har opfyldt sine pligter i forhold til elever, som ikke trives) sker følgende:

 

  1. Klasseteamet afholder samtale med mobbeofferet og mobberen/mobberne i nævnte rækkefølge.(Se bilag 1)

  2. Ledelsen orienteres.

  3. Hvis det er nødvendigt afholder klasseteam og ledelse samtaler med forældre til både offer og mobber.

  4. Hvis klasseteamet skønner det, kan klasseteam og ledelse afholde et forældremøde for alle forældre i klasse. Dagsordenen for mødet bør være en orientering af forløbet og forventninger til forældrene i denne og evt. kommende sager. Det er vigtigt, at mødet er fremadskuende, så forældrene ikke hænger i fortiden, da det ikke er problemløsende, men snarere problemfremkaldende.

  5. Hvis klasseteamet skønner det, kan der ske henvendelse til ressourcecenteret på skolen for yderligere hjælp, såsom vidensdeling, samtaler med børn og et familieklasse-forløb.

  6. Både under og efter forløbet med at stoppe mobningen er det vigtigt at starte genopretningsarbejdet. Da mobning opstår ofte som et slags surrogat-fællesskab i grupper, hvor der ikke har mange positive ting, der binder gruppen sammen, er vigtigt at få et fællesskab bygget op omkring noget andet end mobningen.

  7. Ledelse og klasseteam evaluerer forløbet.




Samtaler mod mobning – forslag:

 

Klasseteamet anerkender at mobningen finder sted, og handler på det:

  1. Klasseteam/klasselærer afholder samtale med offeret: Hvem og hvor mange var med til mobningen, og hvornår og hvor fandt den sted. Det er vigtigt at signalere til offeret, at vi har hørt, hvad offeret siger.Der aftales en ny samtale hurtigst muligt. På den måde får barnet sovet på sagen. Erfaringen viser, at mobbeofre med tiden ofte kan have svært ved at fortælle, hvad der foregår. Det kan skyldes erfaringer fra tidligere tilfælde, hvor opfølgningen har været mangelfuld, eller det kan være følelsen af egen skyld. I begge tilfælde er det vigtigt, at den/de voksne får etableret en dialog med barnet, hvor barnet føler sig trygt.

  2. Klasseteamet vurderer, hvornår forældrene skal kontaktes.

  3. Hurtigst muligt afholdes en ny samtale med barnet.Idéen med samtalen er, at barnet (offeret) skal opleve, at den voksne hører, hvad barnet siger og handler på det. Barnet skal opleve, at det fra nu af er den voksnes ansvar, at mobningen stopper.Barnet skal fortælle sin version. Der skal snakkes om: Hvem deltog i mobningen, hvad kan ligge bag, hvad kunne offeret have gjort anderledes. Man kan evt. spørge offeret om, hvad han/hun vil gøre anderledes i forhold til mobberen? Hvad ønsker offeret fremover, og hvordan kan det ske? Hvad skal der til, for at du kan klare det? Det er vigtigt, at det er offerets formuleringer og forslag, der bliver skrevet ned, idet de kan bruges til fremtidige mål for offeret selv.  

    Der afholdes samtaler med mobberne. Samtalerne med mobberne foregår i forlængelse af hinanden.Klasseteamet lægger en strategi: Hvor mange fra klasseteamet/AKT deltager: Der overvejes i hvilken rækkefølge mobberne indkaldes, og hvilken samtalestrategi vi når længst med: Konfrontation eller samarbejde:Konfrontation: "X er ked af at gå i skole for tiden, og det er bl.a. pga. din adfærd/og det er du med til.samarbejde: X har det skidt, vil du hjælpe mig med, at X får det bedre?Når strategien er valgt, kaldes mobberne til samtale på én gang, men de bliver placeret i hver sit rum, da samtalerne finder sted med én mobber ad gangen. Dette giver hver enkelt mobber et større ansvar (Fælles ansvar = lille ansvar, personligt ansvar= stort ansvar). Man kan spørge mobberen om, hvad han/hun vil gøre anderledes i forhold til offeret? Hvad ønsker mobberen fremover, og hvordan kan det ske? Hvad kan du gøre, så du ikke mobber igen? Hvad skal der til, for at du kan klare de indgåede aftaler? Det er vigtigt, at det er mobberens formuleringer og forslag, der bliver skrevet ned.  I denne samtale skal det være tydeligt, at mobningen stopper øjeblikkeligt, og at aftalen er indgået med den voksne og ikke med mobberen. Det er vigtigt at gøre klart overfor mobberen, at det er handlingerne, der er problematiske, ikke personen.

  4. Der afholdes en samtale, hvor alle mobberne deltager:De indgåede aftaler læses højt. Mobberne bliver spurgt om aftalerne stadig gælder. Den voksne skal sikre sig, at mobberne har forstået alvoren i det her.

  5. Forældre orienteres:Alle parters forældre orienteres via telefonen og inddrages på en positiv måde, så de bliver medspillere. Der oplyses om deres barns samarbejdsvilje, så barnet bliver rost for dets ønske om at være med til at ændre på situationen. Der henvises til skolens trivselsplan, som ligger på skolens hjemmeside.

  6. Klasseteamet vender tilbage til offeret for at informere om, hvad der er sket i forhold til mobberne, og hvad der kommer til at ske, hvilke aftaler der er indgået osv. Den voksne kan sammen med offeret lave mål, som tager udgangspunkt i formuleringer fra tidligere samtale (punkt 3), så offeret har noget at arbejde videre med selv.Samtalen med mobberen og mobbeofferet ønskes foretaget uden, at de pågældende får opfattelsen af, at det er dem, der er skyld i mobningen. Det er ikke det samme som at mobberen m.fl. ikke skal ændre adfærd. Men eftersom årsagen er mønsteret, som mange børn og voksne har et ansvar for, kan man ikke fjerne dette ved at give en enkelt person skylden.

  7. Det er klasseteamets ansvar, at mobningen stopper. Derfor følges op på aftaler med begge parter. F.eks. kan man mødes med parterne 1 gang om ugen både hver for sig eller sammen, f.eks. i form af fællesmøde. Når parterne er klar, bliver der længere mellem møderne og til sidst finder de kun sted, hvis der er et behov. Husk at rose børnene!

  8. Det overvejes, hvorvidt hele klassen inddrages og informeres i forløbet afhængig af situationen. Klassen er evt. en del af et negativt mønster. Hvordan kan alle være med til at skabe balance igen?

Tommerup Skole
Stadionvænget 7
5690 Tommerup

Telefon: 64 74 65 25

Nyttige links